Lærred, motorolie og 1917-træ: besøg hos AAA i Avedøre

Avedøre Gl. Flyveplads set fra oven - billede taget samme dag.

Tirsdag den 29. september gik turen til Aeronautisk Aktivitetscenter Avedøre (AAA). Banen er lukket for tiden, så vi måtte nøjes med landevejen, men det var hurtigt glemt, da hangarportene gik op.

Avedøre Gl. Flyveplads er Danmarks ældste bevarede flyveplads, og man mærker det. Hangarerne er fra 1917, bygget i træ så de kunne brændes i krigstilfælde – og en af dem var faktisk tæt på at ende på bålet i 80'erne, angrebet af hussvamp. Det var en flok ildsjæle, der reddede den, og det blev starten på AAA. Ude på pladsen står også ti motorprøvestande, som tyskerne byggede under besættelsen.

Formanden fortæller i de spændende omgivelser.

Formanden tog imod og viste rundt, og det blev hurtigt klart, at her er tale om en mand, der kender hvert eneste rør og hver eneste nitte. Vi stod under vingen af KZ III'eren OY-DVA fra 1946 – flyet der i 1948 fløj Danmarks første sprøjteflyvning - mens historierne kom en efter en. Om havariet i Ringsted i 2016, om det nye understel og om beslutningen om at skifte den gamle Cirrus Minor ud med en Continental O-200, hentet brugt i Norge.

Klubbens ældste fly, KZ II Kupé OY-DHK fra 1940, fik også sin historie med: beslaglagt af tyskerne, solgt til Sverige, hjem igen – og med det charmerende træk, at vingerne kan foldes ind langs siden, så den kan stå i en almindelig garage. Og så var der den gamle Fokker, der efter sigende altid har hørt til på pladsen.

Helt inde ved skelettet – Kim og Thomas kigger på lærred.

Det er en særlig oplevelse at se fly uden tøj på. Nøgne stålrør, afklædte ror – og så lugten. Den der helt rigtige værkstedslugt af motorolie og metal, med et strejf af fedt, maling og fortynder. Den slags, der sætter sig i næsen og sender tankerne direkte tilbage til dengang fly blev bygget af stål og lærred. Man kan ikke købe den på flaske, men en tirsdag aften i Avedøre var den ren nostalgi.

Stjernemotor med træpropel - stjernemotoren kørte med rundt!

Motorerne fik også deres tid. En stjernemotor med træpropel stod og strålede på sit stativ med flere motorer bagved, og inde i værkstedet blev der snakket motorer og overhaling. Der blev peget, spurgt og nikket anerkendende.

Det, der slår en, er at AAA ikke er et museum. Det er et værksted fuldt af projekter, der skal flyve igen. Folk der bruger dage og år på at få det til at ske. Beviset er KZ VII'eren OY-ATI, der efter fire års restaurering kom på vingerne igen i 2012 og i dag er klubbens flagskib.

Som tak for en fantastisk aften kvitterede Albatros med to flasker vin til formanden, vel fortjent for hans smittende fortælleglæde. Og næste gang håber vi at kunne komme flyvende.