Vi søger fremtidens flyveplads
– et åndehul for flyvning, natur og lokalsamfundet
Vi ønsker en plads tættere på lokalsamfundet, hvor vi kan invitere foreninger, børnehaver og familier til at bruge vores faciliteter og opleve flyvning på nært hold - som vi har gjort det i Måløv i 39 år.
Vores vision er en plads, der kombinerer luftens oplevelser med naturens ro. Græsarealer plejes, så de skaber levesteder for dyreliv og vilde planter, samtidig med at området bruges til flyvning og fællesskab. Vi ønsker en flyveplads, hvor pilotaspiranter, lokale og naturen kan trives side om side.
Støj
Larmer det?
Ja, hvis du står ved siden af flyet, når det starter. Men lyden rejser ikke langt. Fra den anden ende af banen, ca. 300 meter væk, lyder en start som en fjern plæneklipper. Da en journalist besøgte vores plads i Måløv i forbindelse med lukningen, blev han overrasket over et fly, der pludselig landede: "Jeg hørte det jo slet ikke." Hører du et fly i luften og kigger op, er det nok ikke et ultralet fly – du hører os ikke.
Det passer med Miljøstyrelsens tal. Et ultralet fly har en lille motor og sender omkring 10 gange mindre lydenergi ud end almindelige privatfly som Cessna og Piper. Lyden ligger også lysere i tonen end den dybe brummen fra store fly, og lyse toner bliver hurtigere dæmpet af luft, græs og træer. Hver gang afstanden bliver dobbelt så stor, falder lyden mærkbart.
I de 38 år, Albatros har fløjet fra Måløv, har kommunen kun fået én klage, tilbage i 1996. Det er ikke et tilfælde. Vi har lagt ind- og udflyvningen, så naboerne ikke generes, og vores egne regler har været strengere, end miljøtilladelsen krævede. Har naboer følt sig generet eller haft forslag til vores flyvning, har vi altid lyttet og tilpasset vores flyvemønstre. Sådan vil det selvfølgelig også være på den nye flyveplads, og inden vi går i gang, får vi lavet en uafhængig støjberegning efter Miljøstyrelsens regler.
Kilder: Miljøstyrelsen: støjtal for fly · Ballerup Kommune: ingen registrerede klager siden 1996
Miljø
Forurener det?
Flyvning udleder CO₂, men vores fly er små og sparsommelige og hører til blandt de mest miljøvenlige motorfly, der findes. I Schweiz har lette fly af samme type ligefrem deres egen kategori med navnet "Ecolight".
Forskellen ligger især i motoren. Mange ældre privatfly som Cessna og Piper flyver stadig med motorer, der er konstrueret i 1950'erne. Vores to skolefly er fra 2022 og 2025 og har moderne Rotax-motorer med elektronisk tænding og væskekøling, og de kører på almindelig blyfri bilbenzin. Flyene vejer kun ca. 310 kg tomme, under halvt så meget som et traditionelt privatfly, og et lettere fly bruger mindre benzin. Ultralette fly er ikke bundet af de tunge godkendelsesregler for traditionelle fly, og derfor kommer ny teknologi hurtigere i brug.
Vores klubfly bruger omkring 15 liter i timen, og pr. kilometer er det kun omkring halvdelen af en Cessna 172. Med god medvind kan klubflyet nå fra Roskilde til Aalborg på en time, og klubbens mindste fly bruger helt ned til 5 liter i timen.
Ligesom man kan køre økonomisk i bil, flyver vi økonomisk: i den højde, hvor vinden er bedst, og med lavere omdrejninger. Der står ingen benzintank på pladsen. Vi har benzinen med i dunke, når vi skal ud og flyve.
Men hånden på hjertet: Alle former for transport forurener, også vores. Det er vi meget bevidste om, og derfor gør vi, hvad vi kan, for at holde det på et minimum.
Kilder: Rotax: datablad for 912 ULS · Lycoming O-320, motoren i Cessna 172 og Piper PA-28 · Cessna 172: vægt · Cessna 172P: forbrug og fart · Flyveklubben Albatros: klubbens fly · BAZL om Ecolight-kategorien
Natur
Skader det natur og dyrelivet?
Nej, slet ikke. Kun selve banen bliver klippet kort. Resten af græsset får lov at vokse i forskellige højder, og vi slår det først, når fuglene er færdige med at yngle. Vores erfaring er, at dyrene hurtigt vænner sig til flyene og altid når at flytte sig i god tid.
På vores plads i Måløv havde vi et rigt dyreliv med bl.a. småfugle, harer, ræve og agerhøns. På Arter.dk er der i alt registreret 280 arter på og omkring pladsen, næsten dobbelt så mange som i gennemsnit for de omkringliggende områder af samme størrelse. Blandt dem er også rådyr, fem arter flagermus, markfirben, spidssnudet frø, nattergal og rød glente. Tallene afhænger også af, hvor folk har kigget, men de viser, at der er plads til naturen på en rolig og skånsomt drevet flyveplads.
Når vi søger om og anlægger en ny plads, rådfører vi os med eksperter og kommunen, så vi beskytter den natur, der er, og hjælper med at gøre naturen omkring pladsen endnu rigere.
